Til fagprofessionelle i skoler og dagtilbud:
“Den nye forældregeneration“
Forældre har aldrig før været så kompetente og nærværende som nu, men alligevel kan mødet med skole og dagtilbud være en udfordring.
Foredraget handler om, hvad der kendetegner det nye forældreskab, og hvordan skole og dagtilbud bedst kan møde forældrene, så de bidrager konstruktivt, og samarbejdet ikke ender i konflikt.
Jeg giver praktiske værktøjer til både fagprofessionelle, ledelse og bestyrelse.

Til forældre:
“At være forælder“
Forældre er de vigtigste voksne i barnets liv, og måden, vi forvalter vores forældreskab på, har uendelig stor betydning for vores børns liv – hele livet.
Foredraget handler om, hvordan vi finder gode balancer i forældreskabet, så vi kan være til stede på en hensigtsmæssig måde i vores børns liv, samtidig med at der er plads til selvomsorg for både os selv og familien.

Til forældre:
“Forældre til et barn i mistrivsel“
Når vores barn mistrives, risikerer vi at ende i rollen som projektleder på vores eget barn.
Vi bliver alt fra jurist til psykolog og sagsbehandler. Det er opslidende og fører ofte til, at vi føler os utilstrækkelige.
Foredraget handler om, hvad man som forælder kan gøre for at finde vej i systemet og samtidig bevare kontakten til sig selv og være en god forælder.
Der vil være mulighed for at tage udgangspunkt i de fremmødtes konkrete sager.
Foredraget kan også arrangeres for mindre grupper af forældre, der ønsker rådgivning sammen.

Andre oplæg kan kan aftales ved henvendelse.